Om Dunlopillo

Dunlopillo - Snart 100 års ekspertise med senge

Dunlopillo begyndte at producere madrasser i 1929, og derfor nærmer 100-års-jubilæet sig. Vi har med andre ord mange års erfaring med at skabe senge, der giver en god nattesøvn og udstråler kvalitet, design og komfort.

For os er en seng ikke bare en seng

Du bruger en stor del af dit liv på at sove. Derfor skal du sove godt, så kroppen og hjernen får de bedste forudsætninger for at fungere optimalt.

For os er det helt centralt, at du sover godt i en Dunlopillo-seng. Men vejen til den gode søvn er lige så vigtig. Derfor har vi taget aktivt stilling til, hvordan vi som virksomhed udvikler og producerer de senge, der skal give dig ro, komfort og støtte nat efter nat.

Den gode søvn kommer i første række

Først og fremmest skal du sove godt, når det er tid til at give kroppen og hjernen hvile. Fra første færd har vores mål været at skabe de bedste betingelser for en god nattesøvn, når du sover i en seng fra Dunlopillo.

Det gør vi blandt andet gennem vores valg af naturlatex til madrasserne. Naturlatex er et naturligt materiale, der forarbejdes og forfines til et latexskum, som vi former til madrasser – én ad gangen.

Naturlatex har mange gode egenskaber som madrasmateriale. Det er blandt andet åndbart, holdbart, fleksibelt og allergivenligt – egenskaber, der alle er med til at give dig en behagelig søvnoplevelse.

Håndlavede senge

En seng fra Dunlopillo bliver lavet i hånden. Det er ikke et samlebånd af maskiner, der alene skaber vores senge. Det er vores erfarne og dygtige produktionspersonale, der samler, finsliber og kvalitetssikrer dem.

Vores erfaring er med til at give dig en god oplevelse, når du skal sove. Vi tror på, at man kan mærke den omhu og passion, som vores senge er skabt med, når man lægger hovedet på puden om aftenen.

Vi mestrer det gode håndværk og har blik for hver detalje i din nye seng. Produktionen sker i Thy, hvor vores dedikerede og erfarne medarbejdere skaber den oplevelse, en Dunlopillo-seng er.

Fokus på ansvarlig fremstilling

Som produktionsvirksomhed er vi bevidste om, at det, vi gør, påvirker miljøet omkring os. Derfor arbejder vi løbende med tiltag, der skal begrænse vores aftryk på miljø og klima – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Et vigtigt udgangspunkt er vores brug af naturlatex i madrasserne. Materialet kommer fra gummitræer, som kan tappes for latex i omkring 32 år. Træerne får ofte lov til at stå, til de bliver op mod 100 år. Når de engang skal fældes, kan træet bruges videre, og der plantes nye træer i de FSC-certificerede plantager.

Vi er samtidig opmærksomme på, at så lidt som muligt skal gå til spilde i produktionen. Overskydende latex fra produktionsprocessen bliver omdannet til materialer, der kan bruges i andre sektorer – eksempelvis til gulvbelægning eller termisk isolering.

Vi har også installeret et anlæg, der renser spildevand, så vi kan genbruge 95 procent af det vand, der anvendes i vaskeprocessen ved fremstillingen af madrasserne.

Vi lægger stor vægt på at fremstille senge med omtanke. Derfor er vores senge OEKO-TEX® STANDARD 100-certificerede. Det betyder, at tekstiler og materialer er testet for en lang række sundheds- og miljøskadelige stoffer. Det giver dig tryghed, når du vælger Dunlopillo.

Historien bag Dunlopillo

Som navnet antyder, udspringer Dunlopillo-brandet af Dunlop-koncernen, der blandt andet er kendt for produkter i gummi som dæk, tennisbolde og meget mere.

Dunlopillo så dagens lys i 1920’erne, hvor man arbejdede med flydende latexmælk. Det lykkedes at forvandle latexmælken til skum, der kunne bages og støbes til et elastisk materiale – velegnet til madrasser.

Det er denne naturlatex fra latexskum, der stadig er kernen i Dunlopillos produkter i dag – med madrassen som det naturlige fokus.

Nogle af de første produkter med naturlatex, der vandt indpas, var sæder til fly og motorcykler. Naturlatex holder formen godt over tid, og derfor var materialet oplagt til sæder, hvor komfort og holdbarhed er afgørende. Det samme gælder vores senge.

Med tiden voksede fokus på ryggens sundhed, og her blev Dunlopillos madrasser fremhævet for deres støtte og formstabilitet. De giver nemlig god støtte til ryggen, når du sover, og de bevarer komforten over tid.

Tryghed i dit sengevalg

Det er vigtigt, at du føler dig tryg ved den seng, du vælger. Derfor giver Dunlopillo 15 års garanti på madraskernen. Vi er sikre på, at vores madrasser holder formen og komforten i lang tid – og med garantien kan du vælge din Dunlopillo-seng med ro i maven.

Ud over garantien finder du korte og hjælpsomme videoer her på hjemmesiden, der viser, hvordan du samler din nye seng.

Under vejledninger kan du også finde samlevejledninger og garantibeviser til ældre senge.

Vi støtter nogle af dem, der gør en forskel

For os er det vigtigt at støtte dem, der gør en forskel – særligt når det gælder mennesker, sundhed og natur. Derfor har vi valgt at støtte organisationer, der deler nogle af vores værdier. Dem kan du læse mere om herunder.

Den Danske Naturfond

Dunlopillo støtter Den Danske Naturfond, som arbejder for at forbedre den danske natur. Det gælder både plante- og dyreliv, når fonden søsætter projekter, der gør en forskel for naturen i Danmark.

Vi ved, at naturens ressourcer er noget, vi skal passe på. Derfor er det naturligt for os at støtte et initiativ som Den Danske Naturfond.

Astma-Allergi Danmark

Vi støtter Astma-Allergi Danmark i deres arbejde med at oplyse danskerne om astma, allergi og andre overfølsomhedssygdomme.

Organisationen arbejder blandt andet med at støtte forskning på området og give gode råd og vejledning til dem, der er berørt af astma, allergi og overfølsomhed.

En del af Hilding Anders

Dunlopillo er en del af Hilding Anders-familien af virksomheder, der alle har fokus på senge. Hilding Anders er en svensk koncern med hovedkvarter i Malmö og blev grundlagt i 1939.