Kontinentalseng eller boxmadras

Skal man vælge en kontinentalseng eller en boxmadras? Det er et godt spørgsmål, når man står og skal anskaffe sig en ny seng. Faktisk er der endnu et element at overveje, nemlig om skal have en elevationsseng, men den del holder vi lige uden for regnestykket i dette indlæg – det er nemlig noget helt andet.

Om man skal vælge en kontinentalseng eller en boxmadras er selvfølgelig individuelt, men der er nogle fællestræk, der er værd at overveje.

Helt generelt kan man sige, at en kontinentalseng koster lidt mere end en boxmadras, men der er også lidt mere luksus og komfort at finde i en kontinentalseng. En boxmadras er stadig et glimrende valg, hvor udtrykket er mere enkelt.

Det er altså lidt smag og behag, hvad man er til, og herunder kan du dykke lidt dybere ned i forskellene på de to sengetyper. Det kan forhåbentlig hjælpe dig med at vælge den sengetype, der passer bedst til dig.

Sengens design

Hvis man er til det meget enkle udtryk, kan en boxmadras være et godt valg for dig. Boxmadrassen er nemlig kendetegnet ved, at sengerammen og madrassen er sat sammen, så den udgør en hel og ubrudt konstruktion.

Derfor får man altså en samlet, ubrudt flade mellem benene og topmadrassen, som langt de fleste bruger. Stor er selvfølgelig relativt, men sammenlignet med en kontinentalseng, der består af 3 elementer, nemlig bunden eller basen, madrassen og topmadrassen, er fladen noget større.

Du får selvfølgelig et andet udtryk, og om du er til det ene eller det andet, er op til dig.

I øvrigt kan du gøre meget ved sengens udtryk og udseende i rummet ved at sætte sengen sammen med en sengegavl.

Mere individuel liggekomfort

En kontinentalseng består af en base, og en separat madras. Derved er der flere komfortlagt i en kontinentalseng, som giver en større dybde og komfort i forhold til boxmadrassen.

Du kan sagtens få fremragende komfort i en boxmadras, og måske passer din krop bedst til sådan en, men der er flere muligheder i en kontinentalseng.

Midten af sengen – hel eller delt

En lille detalje, som for nogle er irrelevant og for andre meget vigtig, er hvor vidt man kan mærke delingen midt i dobbeltsengen. I en enkeltmandsseng eller halvandenmandsseng er det ikke et issue, fordi madrassen er hel, men i en dobbeltseng har man to enkeltmandssenge, der er sat sammen.

Er det boxmadrasser, der er sat sammen, vil det kun være topmadrassen, der binder sengene sammen til en sammenhængende dobbeltseng. Så vil du altså sandsynligvis godt kunne mærke, hvor de to enkeltsenge støder op mod hinanden.

Er der til gengæld tale om en kontinentalseng, ligger de to madraskerner, som udgør det midterste af de tre lag, i samme betræk. De ligger helt tæt sammen og kan ikke skilles ad, og sammen med en topmadras vil du ikke mærke samlingen.

Boxmadrassen er mest mobil

Typisk er en boxmadras lettere at flytte rundt med, end en kontinentalseng. Det bør ikke være et grundlæggende parameter, at ens seng er til at flytte rundt på. Er du eksempelvis typen, der gerne ofte vil flytte rundt og indrette på ny i sin bolig, kan det være, det er en fordel med en boxmadras.

Rengøring er nok et mere almengyldigt eksempel på, at vægten kan betyde noget. Det er nemlig lettere at flytte sengen lidt rundt for at komme ind med en støvsuger eller gulvklud og gøre rent. Det er smart, hvis man ikke har så meget plads omkring sengen til at komme ned og ind under sengen.


Mikkel, Dunlopillo