CoolWave topmadrasser – det sidste lag af komfort
Præcis som prikken over i’et er topmadrassen ikke nødvendigvis det første, du tænker på – men den kan gøre en stor forskel for den samlede søvnoplevelse.
Du kan formentlig godt falde i søvn uden en topmadras, men en god topmadras kan tilføje det sidste lag af komfort og give dig bedre forudsætninger for en rolig og behagelig nattesøvn.
Hos Dunlopillo har vi udviklet og finjusteret vores topmadrasser, så de tilpasser sig dine behov. CoolWave topmadrasserne har en temperaturregulerende effekt, der hjælper kroppen med at bevare en mere behagelig temperatur gennem natten.
Samtidig bygger topmadrasserne på Dunlopillos naturlige grundsten: naturlatex. Materialet gør topmadrassen både åndbar, fleksibel og allergivenlig – og er valgt ud fra en enkel tanke om, at kroppen skal have det bedste og mest naturlige at hvile på.
CoolWave
Alt det, du har brug for, samlet i én topmadras. Med et 5 cm indlæg af den originale Dunlopillo-naturlatex og et temperaturregulerende betræk giver CoolWave dig de bedste forudsætninger for en behagelig søvn.
CoolWave+
CoolWave+ er til dig, der ønsker lidt mere komfort. Topmadrassen har et 7 cm indlæg af den originale Dunlopillo-naturlatex og naturligvis også et temperaturregulerende betræk, der hjælper kroppen gennem natten på behagelig vis.
Bliv klogere på topmadrasser
Temperaturregulerende effekt
CoolWave topmadrasserne er udviklet til at give dig en behagelig søvn, der tilpasser sig kroppens behov. Den temperaturregulerende effekt hjælper med at mindske temperatursvingninger gennem natten, så både varme og kulde føles mere behageligt.
Åndbare materialer er vigtige
Ligesom med madrassen er det vigtigt, at en topmadras er lavet i et åndbart materiale. Dunlopillos topmadrasser er fremstillet med naturlatex, som fra naturens side er fleksibelt og åndbart.
Topmadrassen optager en stor del af den fugt, kroppen afgiver under søvnen. Derfor er åndbarhed vigtig for et friskt og behageligt sovemiljø hele natten.
Topmadras i alle størrelser
CoolWave topmadrasserne fra Dunlopillo fås i alle de gængse størrelser til voksensenge – både til enkeltsenge, halvandenmandssenge og dobbeltsenge.
De fås også med splittop til elevationssenge. Det gør det muligt at hæve den ene side af en elevationsdobbeltseng, uden at den anden side følger med.
Mindre slid med en topmadras
En topmadras kan være med til at forlænge sengens levetid, fordi den tager noget af det slid, der ellers ville ramme selve madrassen. Derfor er en topmadras ikke kun ekstra komfort, men også en måde at beskytte den dyreste del af sengen på.
Det gælder både slid fra nattens bevægelser og den fugt, der ellers kan trænge ned i madrassen. Betrækket på CoolWave topmadrasserne kan vaskes, så du kan bevare en frisk fornemmelse i længere tid.
Vælg din komfort med den vendbare Dunlopillo-topmadras
Dunlopillos topmadrasser har to forskellige sider, så du kan variere komforten efter behov.
Den bølgede side giver mere dybde, mens den plane side giver en mere fast fornemmelse. På den måde kan du tilpasse komforten til din krop og din foretrukne liggekomfort.
Tip
Synes du ikke, at sengens fasthed er helt i skabet? Er den lidt for blød eller lidt for hård? Så kan en ny topmadras hjælpe med at justere følelsen af din nuværende seng i den ene eller anden retning.
Dansk produceret
Skabt af erfarne hænder i Thy
Alle Dunlopillo-senge er skabt af erfarne hænder på vores fabrik i Thy. Sengene er udviklet og skabt til den danske forbruger gennem årtiers knowhow og en lokalt forankret produktion, der går generationer tilbage.
Mere end 90 års erfaring har givet Dunlopillo et ry som en af verdens førende producenter af senge i naturlatex. Vi holder af, at det er levende hænder, der laver vores senge – og vi tror på, at du kan se og mærke det gode håndværk i hver eneste detalje.