Topmadrasser – det sidste lag af komfort
Præcis som prikken over i’et er topmadrassen ikke nødvendigvis det første, du tænker på – men den kan gøre en stor forskel for den samlede søvnoplevelse.
Du kan formentlig godt falde i søvn uden en topmadras, men en god topmadras kan tilføje det sidste lag af komfort og give dig bedre forudsætninger for en rolig og behagelig nattesøvn.
Hos Dunlopillo har vi udviklet og finjusteret vores topmadrasser, så du kan vælge den komfort, der passer bedst til dig. Wave giver en fast komfort, mens CoolWave og CoolWave+ giver en blødere komfort og har temperaturregulerende egenskaber.
Fælles for topmadrasserne er Dunlopillos naturlige grundsten: naturlatex. Materialet gør topmadrassen både åndbar og fleksibel – og er valgt ud fra en enkel tanke om, at kroppen skal have det bedste og mest naturlige at hvile på.
Wave
Wave er til dig, der foretrækker en fast komfort. Topmadrassen har en 5 cm kerne af Dunlopillo-naturlatex og et strukturvævet betræk med 3-vejs stretch, der følger kroppens bevægelser og lader dig mærke komforten fra latexkernen.
CoolWave
CoolWave er til dig, der foretrækker en blød komfort. Med en 5 cm kerne af den originale Dunlopillo-naturlatex og et temperaturregulerende betræk giver CoolWave dig de bedste forudsætninger for en behagelig søvn.
CoolWave+
CoolWave+ er til dig, der ønsker blød komfort og lidt ekstra dybde. Topmadrassen har en 7 cm kerne af den originale Dunlopillo-naturlatex og et temperaturregulerende betræk, der hjælper kroppen med at bevare en behagelig temperatur gennem natten.
Bliv guidet af vores sengeekspert Lasse
Bliv klogere på topmadrasser
Vælg den komfort, der passer dig
Din topmadras er med til at påvirke den komfort, du mærker, når du ligger i sengen. Derfor kan du vælge Wave med fast komfort eller CoolWave og CoolWave+ med en blødere komfort.
CoolWave-modellerne har samtidig et temperaturregulerende betræk, mens CoolWave+ med sin 7 cm latexkerne giver ekstra dybde.
Temperaturregulerende effekt
CoolWave topmadrasserne er udviklet til at give dig en behagelig søvn, der tilpasser sig kroppens behov. Den temperaturregulerende effekt hjælper med at mindske temperatursvingninger gennem natten, så både varme og kulde føles mere behageligt.
Åndbare materialer er vigtige
Ligesom med madrassen er det vigtigt, at en topmadras er lavet i et åndbart materiale. Dunlopillos topmadrasser har kerner af naturlatex, som fra naturens side er fleksibelt og åndbart.
Topmadrassen er samtidig tæt på kroppen nat efter nat. Derfor er åndbarhed vigtig for et friskt og behageligt sovemiljø.
Topmadras i alle størrelser
Dunlopillos topmadrasser fås i de gængse størrelser til voksensenge – både til enkeltsenge, halvandenmandssenge og dobbeltsenge.
De fås også som splittop til elevationssenge. Splitten i hovedenden gør det muligt at hæve og sænke sengens to sider uafhængigt af hinanden, samtidig med at topmadrassen er samlet på midten.
Mindre slid med en topmadras
En topmadras kan være med til at forlænge sengens levetid, fordi den tager noget af det slid, der ellers ville ramme selve madrassen. Derfor er en topmadras ikke kun ekstra komfort, men også en måde at beskytte den dyreste del af sengen på.
Det gælder både slid fra nattens bevægelser og den fugt, der ellers kan trænge ned i madrassen. Betrækket på Dunlopillos topmadrasser er aftageligt og kan vaskes, så du kan bevare en frisk fornemmelse i længere tid.
Vælg din komfort med den vendbare Dunlopillo-topmadras
Dunlopillos topmadrasser har to forskellige sider, så du kan variere komforten efter behov.
Den bølgede side giver mere dybde, mens den plane side giver en mere fast fornemmelse. På den måde kan du tilpasse komforten til din krop og din foretrukne liggekomfort.
Tip
Synes du ikke, at sengens fasthed er helt i skabet? Er den lidt for blød eller lidt for hård? Så kan en ny topmadras hjælpe med at justere følelsen af din nuværende seng i den ene eller anden retning.
Dansk produceret
Skabt af erfarne hænder i Thy
Alle Dunlopillo-senge er skabt af erfarne hænder på vores fabrik i Thy. Sengene er udviklet og skabt til den danske forbruger gennem årtiers knowhow og en lokalt forankret produktion, der går generationer tilbage.
Mere end 90 års erfaring har givet Dunlopillo et ry som en af verdens førende producenter af senge i naturlatex. Vi holder af, at det er levende hænder, der laver vores senge – og vi tror på, at du kan se og mærke det gode håndværk i hver eneste detalje.